Velkommen

til Holeby Medborgerhus 

8 ÅRS REJSE

fra ”ingenting” til et yderst velfungerende medborgerhus


26. juni 2017 startede rejsen, ved at vi var nogle stykker der mødtes med embedsmænd på Holeby Skole og fik fortalt, at mange bygninger skulle nedrives, herunder den gamle skole fra 1911 og det synes vi var en rigtig dårlig ide og indkaldte derfor til borgermøde.


12. juli 2017 var der Borgermøde i Holeby Hallens cafeteria, hvor vi fremlagde vores ide om at købe bygningerne og dermed bevare dem - evt. til brug for et medborgerhus.


5 friske personer rakte hånden op og ville deltage i en styregruppe med henblik på, at danne et grundlag for køb af bygningerne og drive et medborgerhus. Efter lang tid med mange møder, undersøgelser m.m., besluttedes det at indkalde borgerne til et møde i den gamle skoles gymnastiksal. Der skulle tegnes mindst 50 andele og mindst 125 støttemedlemsskaber før vi ville gå videre.


3. februar 2018 blev der afholdt Borgermøde, her blev der indskudt og tegnet 75 andele og ca. 150 støttemedlemsskaber. Så gik vi i gang,


6. februar 2018 afgav vi ønske til kommunen om køb af bygningerne, meddelte at der var opbakning til købet og at vi var klar til, at indgå forhandlinger.


25. marts 2019 blev A.m.b.a. og Støtteforening stiftet.

A.m.b.a. håndterer Medborgerhusets økonomi (uden nogen form for kommunale tilskud), nyanskaffelser, drift og vedligeholdelse derudover lokaleudlejning klik her 


Støtteforeningen arrangerer og afholder medborgerhusets mange aktiviteter bl.a. fællesspisning 10 gange om året, koncerter, foredrag, kaffearrangementer, Løb/gang og børneaktiviteter, kik i vores aktivitetskalender Klik her


Giv et gavekort i gave til en aktivitet i Holeby Medborgerhus Klik her

 

Vi har også en hyggelig café, hvor besøgende kan komme forbi tirsdag og søndag eftermiddage fra 14-16. Her er der mulighed for en sludder, købe en kop kaffe og en kage samt udforske vores udvalg af lopper. Klik her


1. juli 2019 fik vi skøde på ejendommen - rejsen var i gang, og vi er stadig i gang sammen med mange skønne frivillige mennesker og gode sponsorer, ja i det hele taget er der, rigtig mange mennesker på Lolland og Falster der bakker op om dette projekt.


Hvis du ønsker at støtte Holeby Medborgerhus og være en del af fællesskabet, inviterer vi dig til at blive andelshaver i A.m.b.a. med et engangsbeløb på minimum kr. 1000,00, eller medlem af Støtteforeningen for Holeby Medborgerhus for kr. 200,00 pr. person om året.


Som andelshaver og/eller støttemedlem har du også mulighed for at blive frivillig i Holeby Medborgerhus. Kontakt en af de frivillige i huset for at få yderligere information.

Du vil modtage nyhedsbreve om vores aktiviteter via e-mail eller brev.


Udfyld venligst kontaktformularen på kontaktsiden. Klik her


Følg os på Facebook: @holebymedborgerhus



Med venlig hilsen


Henrik Andreassen

Formand

Holeby Medborgerhus A.m.b.a.

 


Pris for leje - pr. 1. januar 2025


Bestilles hos Støtteforeningen:

Søren Bursche på tlf. - 3033 8364

eller mail  -     asbursche@mail.dk


Alle priser er incl.:

Kaffe/The ad libitum, lokaleleje, borddækning med lys og blomster.

afrydning og betjening.


Medborgerhuset leverer, pris pr. kuvert:

1 stk. kringle                                                                     kr.     95,00

 

1 stk. bolle

(2 halve) med pålæg fra Slagter Engdahl

samt 1 stk. kringle                                                             kr.   160,00

 

2 stk. boller (4 halve)

med pålæg fra Slagter Engdahl samt 1 stk. kringle                kr.   185,00

 

3 lette stykker

smørrebrød med pålæg fra Slagter Engdahl                          kr.   160,00

 

Der kan tilkøbes 1 stk. kringle til                                          kr.    25,00



Maden leveres udefra:

pr. person                                                                          kr.     75,00

 

incl:

1 stk. kringle,                                                                     kr.  100,00 



Ønskes vin, øl eller sodavand skal disse købes i Medborgerhuset

(priser oplyses gerne)


Anpartshavere oppebærer en rabat på 15% på ovenstående priser.


Alle priser er incl. el, vand og varme.

Alle priser er incl. moms


Alle priser på leje af lokaler er gældende fra den 1. januar 2025.

Kontakt

Er du interesseret i at leje et lokale eller har spørgsmål er du velkommen til at kontakte:

Henrik Andreassen:

tlf. 53835576 * mail: henrik.andreassen55@gmail.com

Marianne Nielsen:

tlf. 24440676 * mail: bsn@outlook.dk

Kommentarer fra lejere

Hej Holeby Medborgerhus
Vi havde en forrygende aften i nogle dejlige faciliteter. Der manglede ingenting, og folk var begejstret for omgivelserne. Det låner vi gerne igen. Vh Anette